Articles and Essays by Mark Engler
    twain

    Mark Twain i Irak?

    Den bermte forfatter forfgtede en stolt tradition for amerikansk anti-imperialisme.

    Det var efterr, valgkampagnerne var i fuld gang og amerikansk intervention i udlandet udgjorde et afgrende sprgsml, der delte de politiske kandidater. Midt under opstandelsen blev en af Amerikas strste literre personligheders hjemkomst bde hyldet og politisk angrebet.

    Det var efterr, valgkampagnerne var i fuld gang og amerikansk intervention i udlandet udgjorde et afgrende sprgsml, der delte de politiske kandidater. Midt under opstandelsen blev en af Amerikas strste literre personligheders hjemkomst bde hyldet og politisk angrebet.

    Forfatteren var Mark Twain og ret var 1900. Nationen var engageret i en intens debat om dens militre aktion p Filipinerne, et land det nyligt havde kbt for $20 mio dollars i forbindelse med afslutningen af den spansk-amerikanske krig. Twain, der havde boet i udlandet i nsten tir, kom med en fremsynet analyse af situationen.

    Oprindelig havde han stttet krigen. “Jeg sagde til mig selv, her er et folk, som har lidt,” forklarede Twain med et ekko af det Hvide Huss begrundelse for aktionen. “Vi kan gre dem lige s frie som vi selv er, give dem en regering og et land, der er deres eget, stte en miniudgave af den amerikanske konstitution … starte en helt ny republik op, som kan indtage sin plads blandt verdens frie nationer.”

    “Men jeg tnkt lidt videre siden da,” sagde han. Under lsningen af Paris traktaten af 1898 og ved at stille sprgsml til de officielle motiver for krig, konkluderede Twain: “Vi er taget derover for at erobre, ikke for at frelse.”

    “Og p den mde er jeg en anti-imperialist. Jeg er imod at rnen (det amerikanske symbol HP) stter sine klr i et andet land.”

    Omkring rhundredeskiftet havde Mark Twain, fdt Samuel Clemens, allerede markeret sig blandt Amerikas mest hyldede forfattere. Han havde aldrig tvet med at gre sig gldende i forbindelse med politiske sprgsml. (“Forestil dig at du er en idiot, og forestil dig at du er medlem af kongressen,” ld hans bermt sarkastiske replik. “Men jeg gentager mig selv.”)

    Som Twain eksperten Jim Zwick har dokumenteret, sblev anti-imperialismen en sag, som forfatteren kom til at gre til et af de mest serise politiske engagementer i sit liv.

    Twains skepsis vedr. det amerikanske engagement i Stillehavet tiltog gennem hele det frste tier af det nye rhundrede. President Theodore Roosevelt erklrede en officiel afslutning pe krigen i Filipinerne d. 4. juli 1902, men USa kom til at opretholde en militr kontrol i rtier under hyppige konfrontationer. Som Twain havde advaret, “vi er kommet ud i et roderi, et hngedynd, hvor hvert eneste nyt skridt gr vanskeligheden ved at komme ud umdeligt meget storre.”

    Forfatteren flte sig krnket over at en angivelig kamp for uafhngighed endte med en streng amerikansk bevogtning af filipinske aktiver, og rejste den anklage, at “Onkel Sam betalte de $20 mio som entre til foreningen – Foreningen af Scepterbrende Tyvekngte.”

    Og nor forsvarerne for de Hvide Hus, som General Frederick Funston, hovdede at anti-imperialistiske kritikere burde “honges for forrdderi,” svarede Twain at han var “helt villig til at blive kaldt en forrdder – helt villig til at bore dette hderkronede restegn – men ikke villig til at blive krnket med titlen som patriot og sat i bs med Funstonerne, nr jeg i Guds navn ikke har gjort nogetsomhelst, der gr mig fortjent til det.”

    Det skulle vre overfldigt at tilfje, at hvis Mark Twain havde levet i dag, ville han ikke vre overrasket over at se, at George W. Bush erklrer sin beundring for “Theodore Rex”, eller at presidenten fornylig udpegede Filipinerne som model for irakisk “befrielse”.

    Mens Bush eklrede “Mission fuldfrt” med “top gun bravado” for omkring seks meneder siden, ser vort militor blot blevet trukket dybere ind i besttelsen af Irak. Den officielle “Freds-dividende” (Peace Toll) af drbte amerikanske soldater nede 100 i midten af oktober. Og slnge administrationen modstter sig europiske krav om hurtige valg, er der ingen udgang i sigte.

    Fe har vret mere entusiastiske i forbindelse med den amerikanske besettelse end firmaer med nre bond til det Hvide Hus, sledes som Halliburton og Bechtel, der har modtaget milliader af dollars i velomtalte kontrakter uden modbud.

    Bemrkelsesvrdigt erindringsfremkaldende (reminiscent) har administrationen ogs opdyrket en “med os eller imod os” kultur, der stempler afvigere som upatriotiske, eller vrre.

    I forbindelse med en nylig hndelse antydede forsvarsminister Donald Rumsfeld, at kritik af krigen i Irak hjlper terrorister.

    Med sin udfordring af amerikansk imperialisme var Twain ikke alene. Han blev stttet af the Anti-Imperialist League, en organisation, der sagde, at Roosevelts udgave af ekspansion krnkede nationens centrale trosbekendelse til frihed (freedom and liberty). Idag mere end nogensinde gr vi vel i at re de amerikaneres tradition, der modsotter sig oprettelsen af imperier – vore egne eller nogensomhelst andres.

    Hvad Irak anger br vi erindre os Mark Twain’s flelser vedrrende den filipinske befolkning.

    “Jeg mente, at det ville vore en stor ting at give (dem) en hel masse frihed,” sagde han, “men tror nu, at det er bedre at lade dem give den til sig selv.”

    Mark Engler , forfatter hjemhrende i New York City, er kommentator for Foreing Policy in Focus. Han kan kontaktes p www.DemocracyUprising.com.

      Send comment to author

      Please note: comment moderation is enabled and may delay your comment. There is no need to resubmit your comment.